Få 3 tilbud på varmepumper i Jylland

En varmepumpe udnytter varmen i udendørsluften – også om vinteren – som et tilskud til opvarmningen af dit hus, sommerhus, kolonihave eller et andet sted, hvor du har brug for billig, miljøvenlig varme.
Derved giver varmepumpen væsentlig mere energi, end du tilfører den i form af strøm. Det gør varmepumpen til en væsentlig mere økonomisk varmekilde end elvarme, ligesom moderne varmepumper i dag har en driftsøkonomi, der kan konkurrere med traditionelle varmekilder som olie og gas. 

Varmepumpen fungerer som en slags omvendt køleskab, der i stedet for at afkøle din bolig, varmer boligen op med et tilskud fra varmen i udendørsluften.
Det sker ved hjælp af et kølemiddel med et kogepunkt, der ligger under vands. Derfor kan varmepumpen også trække varme ud af udendørsluften om vinteren.
Varmepumpen består af to fysiske enheder: En udendørs, hvor varmen trækkes ud af udendørsluften, og en indendørs, som afgiver varmen til boligens rum indendørs.
Udendørsenheden trækker udendørsluften igennem en fordamper, hvor kølemidlet bliver varmet op. Derefter bliver den fordampede kølevæske komprimeret, så temperaturen stiger. 
Derefter sendes den komprimerede kølevæske ind til kondensatoren i varmepumpens indendørsenhed. Her afgives varmen fra kølemidlet enten til luften i boligen indendørs. Eller også bruges den til at opvarme vandet i en traditionel centralvarmeinstallation, som så opvarmer boligen.
Derved afkøles kølevæsken, så den bliver til væske igen. Væsken løber derefter tilbage til udendørsenheden, hvor processen så kan starte forfra igen.

Generelt findes der to forskellige typer af varmepumper:
Luft-til-luft varmepumper får et tilskud af varme fra udeluften, og afgiver det til indeluften gennem en indendørs ”blæser”.
Luft-til-vand varmepumper optager varme fra udeluften, og afgiver det til boligen ved hjælp af en vandbaseret centralvarmeløsning.

Når du skal vælge varmepumpe, er det vigtigt, at du finder den model, som giver mest energi i forhold til, hvor meget strøm varmepumpen bruger.
Det kaldes varmepumpens effektivitet. Det udtrykkes ved hjælp af det såkaldte SCOP-tal. Så hvis du ser på en varmepumpe med et SCOP-tal på 5,0, betyder det, at den afgiver en varmeeffekt på 5 kW for hver kW strøm, som varmepumpen bruger.
SCOP står for Seasonal Coefficient Of Performance. Altså er den effektforøgelse, som SCOP-tallet angiver, justeret for sæson-udsving. For der kan naturligvis trækkes mere varme ud af udendørsluften om efteråret og foråret end midt om vinteren. Derfor beregnes SCOP-tallet som et gennemsnit af de effektmålinger, der foretages hen en fyringssæson.
Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken klimazone SCOP-tallet er angivet for. Her skal du bruge det tal, der er angivet for zone A. Det benytter et referencepunkt i Strasbourg, som er det referencepunkt, der ligger tættest på de danske breddegrader.

Hvor meget strøm varmepumpen bruger, afhænger naturligvis af varmepumpens effektivitet og størrelsen af den bolig, den skal opvarme. 
Jo højere SCOP-tal varmepumpen har, jo mere energieffektiv er den. Derfor koster det væsentligt mindre at opvarme din bolig med en varmepumpe med et højt SCOP-tal end en varmepumpe med et lavere SCOP-tal.
Derudover afhænger strømforbruget af, hvor godt boligen er isoleret. Derfor kan det næsten altid betale sig at få efterisoleret din bolig i forbindelse med, at du anskaffer en varmepumpe.
Har du et typisk, velisoleret parcelhus på 120 kvadratmeter og en varmepumpe med et SCOP-tal på over 5, vil du typisk bruge for mellem 4-6.000 kroner i strøm om året på at varme boligen op.
Er en varmepumpe billigere end fjernvarme og andre opvarmningstyper?
Priserne nævnt ovenfor gør varmepumpen til en af de billigste opvarmningsformer der findes i dag. Også billigere end både træpiller og fjernvarme.

Som udgangspunkt er en varmepumpe den mest økonomiske varmekilde, du kan få til din bolig i dag. Det gør den til en god investering, som kan skaffe dig en stor kontant besparelse på dit varmebudget mange år frem i tiden.
Det kræver dog, at varmepumpen er sat korrekt op af en autoriseret fagmand. For selv små fejl i opsætningen kan have indflydelse på varmepumpens effektivitet.
Derfor er det vigtigt, at du vælger en autoriseret varmepumpemontør, der har stor erfaring med opsætning af netop den type varmepumpe, som du har valgt.
Det er du sikker på, at du får, når du vælger en af de håndværkere, som du får tilbud fra gennem vores tilbudstjeneste.

Den vigtigste grund til at vælge en varmepumpe er, at du sparer en masse penge i strøm i forhold til traditionel elvarme. 
Samtidig er varmepumpen nem at sætte op, fordi den ikke kræver et stort anlægsarbejde med etablering af f.eks. radiatorer eller gulvvarme.
Varmepumpe til sommerhus og kolonihave
Netop derfor har varmepumper i efterhånden en del år været den foretrukne løsning, når den dyre elvarme i sommerhuset eller kolonihaven skulle udskiftes.
Derfor indeholder moderne varmepumper i dag WiFi-forbindelse, så den kan sluttes til sommerhusets internetforbindelse. Det gør det nemt at fjernstyre varmepumpen ved hjælp af en app på din smartphone. Så kan du tænde for varmen i sommerhuset hjemmefra.
Varmepumpe til helårsboligen
Som sagt er effektiviteten af en moderne varmepumpe i dag så høj, at den er blevet konkurrencedygtig med både gas- og oliefyr. Det har fået flere og flere til at installere varmepumper i deres hus.
Denne udvikling hjælpes i disse år på vej af, at varmepumper i dag er den eneste varmekilde, som det er muligt at søge energitilskud til opsætning af i helårsboliger. Hvordan du får fat i det tilskud, vender vi tilbage til lidt længere nede på siden.
Andre steder, du kan bruge en varmepumpe
Du kan også bruge en varmepumpe til at give varme andre steder. F.eks. kan du sætte en varmepumpe op i din garage eller udestue, så du også kan bruge dem om vinteren.

Tidligere var varmepumper primært noget, du brugte i mindre boliger, hvor det var muligt at cirkulere indeluften rundt i hele boligen.
Men i dag kan du få varmepumper med flere indendørsenheder, lige som du kan få luft til vand varmepumper, som gør det muligt at genbruge den eksisterende centralvarmeinstallation til at opvarme hele boligen med varmepumpen.
Derfor er der i dag ingen begrænsninger på, hvor store boliger du kan opvarme i praksis med en varmepumpe.

Varmepumpens placering afhænger dels af typen, dels af boligens opbygning og dels af afstanden til naboer og boligens orientering på grunden.
Indendørsenhedens placering
Har du anskaffet en luft-til-luft varmepumpe skal indendørsenheden eller -enhederne helst placeres et centralt sted i boligen, hvor det er muligt at skabe en god cirkulation af den varme luft.
Har du købt en luft-til-vand varmepumpe, erstatter indendørsenheden fyret i centralvarmeinstallationen. Derfor skal indendørsenheden naturligvis placeres der, hvor du har dit fyrrum i dag.
Udendørsenhedens placering
Udendørsenheden skal helst placeres så tæt på indendørsenheden som muligt. Derfor vil udendørsenhedens placering tit bestemmes af indendørsenheden.
Det kan dog give nogle udfordringer, som kan gøre det nødvendigt at gentænke placeringen af varmepumpen. 
For kompressoren i varmepumpens udendørsenhed støjer, når den kører. Den støj kan genere naboerne, hvis udendørsenheden står meget tæt på skellet.
Derfor kan det være nødvendigt at flytte varmepumpen til et andet sted i boligen, hvor udendørsenheden kan placeres længere fra skellet

Hvis du er nødt til at sætte udendørsenheden tæt på skel, er det vigtigt, at du finder en varmepumpe, som overholder reglerne for, hvor meget må en varmepumpe støje.
Her er det især støjniveauet om natten, du skal være opmærksom på. Bor du inden for bygrænsen i Jylland, må støjen fra varmepumpens udeenhed således ikke overstige 35 dB(A) om natten. Men bor du i det åbne land uden for Jylland, må udendørsenheden støje 40 dB(A).

En moderne varmepumpe kan nemt holde i både 15 og 20 år. Derfor har du også længere reklamationsret på varmepumpen, nemlig 5 år i stedet for de normale 2 år.

En varmepumpes pris afhænger af varmepumpens effektivitet. Jo større mængde varme den kan producere i forhold til den mængde strøm, som varmepumpen bruger, jo dyrere er den oftest i anskaffelse.
Samtidig har varmepumpens type, antallet af eventuelle indendørsenheder og hvor stort et areal varmepumpen skal opvarme betydning for varmepumpens pris.
Du kan således få små varmepumper til f.eks. sommerhus, garage eller udestue fra 4-5.000 kroner og opefter, mens varmepumper til helårsboligen kan fås til priser fra 10-12.000 kroner og opefter.
Endelig kan du få helt store varmepumper til større boliger og beboelsesejendomme til priser fra 40.000 kroner og opefter.

Vælger du at erstatte dit gamle fyr med en varmepumpe i din helårsbeboelse, kan du (måske) få tilskud til opsætningen og anskaffelsen af varmepumpen i form af energitilskudsordningen. Reglerne ændrer sig ofte, så følg op på de nuværende regler hos de relevante myndigheders hjemmeside.
Energitilskuddet beregnes ud fra den årlige energibesparelse målt i kWh, som du opnår ved skiftet til varmepumpe. Energibesparelsen kan den håndværker, som du vælger til at sætte varmepumpen op, hjælpe dig med at beregne.
Du skal søge om tilskuddet hos dit energiselskab, og skal have tilsagn fra energiselskabet om, at du kan få tilskuddet, inden du må indkøbe varmepumpen og få varmepumpemontøren til at sætte den op.
Det er også værd at undersøge om du kan benytte et håndværkertilskud, så din investering bedre kan betale sig.

Det kommer lidt an på om det er en luft til luft eller en luft til vand varmepumpe. Det er typisk en elektriker der sætter luft til luft varmepumper op, mens det kræver en VVS’er at montere luft til vand varmepumper.